Lazy Jacks og lazy bag
Lazy Jacks linerne løber på begge sider af masten fra ca. 2/3 af forligets længde til hovedbommen og deler sig til tre eller fire liner, som fastgøres til siden af hovedbommen. Storsejlet hviler mellem disse liner og kan ikke falde ud over bommen.
Alt dette er ikke synderligt æstetisk og kan hurtigt forstyrre udseendet. Du kan binde Lazy Jacks, imens du sejler, men der vil stadig være en del uro i linerne.
Når du sætter sejlet, skal du lægge båden så tæt i vindøjet som muligt, da det her vil være nemmere at hejse sejlet imellem Lazy Jack linerne.
Lazy Jack systemer
Med Lazy bag pakkes storsejlet nemt og hurtigt sammen
Med et storsejl med gennemgående pinde får du størst fornøjelse ud af det, hvis du monterer Lazy Jacks på din rig.
Beslag: Du kan købe de fittings, du skal anvende til at lave et sæt LazyJacks, i enhver bådudstyrsforretning eller hos os. Vi laver færdige sæt med alle nødvendige liner og blokke. Gerne specielt tilpasset din båd.
Generelt
Hvis sejlet går stramt i masten kan du evt. tage hver anden eller tredje slæde ud af sejlet. Prøv dig frem ved først bare at føre dem uden for hulkehlen. Du må aldrig bruge grafit, olie eller lignende smøremidler på slæderne eller forliget. Hvid stearin, skivoks eller tørsmøremidler som Sailkote kan bruges.
Når du sejler
Linerne må ikke genere storsejlet under sejlads. Det er bedst, hvis du trækker dem frem til svanehalsen, stikker dem foran rebekrogen og totter betjeningslinerne. Når du skal bjærge sejlet frigør du linerne fra svanehalsen, totter betjeningslinerne og slipper faldet. Sejlet falder så ned mellem linerne og er lige til at sikre med et par sejsinger.
Eksempel
Eksempel 2 er i princippet udført som eks. 1, men
med dobbelt hanefod. Dette eksempel anvendes
på storsejl mellem 20 og 40 m2. Linelængde
foreslås som følger:
A 4 stk. a’ E * 1,5, (3,5 mm spectra)
B 1 stk. a’ P * 1,6 (3,5 mm spectra)
C 1 stk. a’ P + E (6 mm flettet)
Line A fastgøres på bommen i 1/4-dels punkterne.
Lazy bag
Vi syr selvfølgelig også bompresenninger og Lazy bag. De bliver syet efter mål af en vævet acryldug som tillader sejlet at ånde. Dugen findes i en del standardfarver og i forskellige kvaliteter. Vi sender gerne farveprøver.
Detaljer
Omkring masten sidder et velcrobånd, som sikrer en nem og tæt lukning.
Langs masten lukkes den med en kraftig lynlås og langs bommen sidder klikspænder. Ved nokken lukkes den med en snøre. Detaljer, som gør det nemt og hurtigt at sætte bompresenninger på.
Vores Lazy bag er lavet i ét stykke, hvilket gør det nemt, når du kommer i havn.
Hele lazybaggen er monteret, og klar til at sejle eller komme i havn. Under sejlads kan den forreste del af lazybaggen rulles sammen og sættes fast i den gjord, der er lavet til det.
Lazybaggen kan også rulles sammen på bommen omkring de indsyede glasfiberpinde, og fæstnes til bommen med et par sejsinger. Når sejlet skal bjærges, fjerner du sejsingerne, totner dine lazyjacks, lader sejlet falde ned i lazybaggen og lukker lynlåsen i ryggen. Nemt og enkelt!